Om uddannelsen

Der er fuld fart på slagteruddannelsen, og det meste af tiden er du i praktik, hvor du lærer det stolte håndværk blandt gode kolleger.

Uddannelsens opbygning
Uddannelsen til slagter består af et grundforløb, som du tager på en erhvervsskole. Resten af forløbet er du primært i praktik, hvor du bliver oplært i de forskellige arbejdsopgaver, som hører til uddannelsen. Undervejs har du korte skoleforløb, hvor du blandt andet undervises i opskæringer, tilberedning og ernæringslære.
Du afslutter din uddannelse med en svendeprøve.

Retninger og specialer
Du kan vælge mellem to overordnede uddannelsesretninger indenfor slagterfaget. Hvis du gerne vil arbejde på slagteri og blive en sand mester i udskæringer og parteringer, skal du vælge industrislagter. Hvis du hellere vil helt frem til disken og have kunderådgivning, som en del af din hverdag, skal du vælge detailslagter.

Uddannelsessted
Slagteruddannelsens grundforløb tilbydes over hele Danmarks. Dine praktikophold foregår ude omkring på slagterier, i slagterforretninger og supermarkeder.

Økonomi
Du får SU og elevløn under din uddannelse.

Vil du vide mere?
På Uddannelsesguiden kan du læse alt om de forskellige uddannelsesforløb, adgangskrav og meget andet.

Hey mester!

Vi er slet ikke færdige med dig endnu! Sign up, og få dine fremtidsmuligheder leveret direkte til din inbox.